Det var noget af en drømmeopgave at blive bedt om at skrive en bog om Atelierhusene i Emdrup ved København. De er tegnet af Viggo Møller-Jensen og opført under Besættelsen. Forlægger var Jens Bertelsen. Fotograf Jens Lindhe. Her er en bid af indledningen.
Først på efteråret er dørene åbne i Atelierhusene.
Mens løvet stadig lyser grønt i området, og »røn står rød og slåen blå,« som det hedder i en af sensommersangene, indbyder en række af beboerne en søndag i september interesserede til værkstedsbesøg.
Det er en chance for at se, hvad de, der nu har dørene åbne, arbejder med – og der er både mulighed for at få et glas vin og erhverve et kunstværk.
Stemningen er hjertelig. Mange af gæsterne kender tydeligvis hinanden og beboerne fra tilsvarende arrangementer eller fra andre lejligheder. Men også nye nysgerrige kommer til for at se, hvad der bliver arbejdet med i den store kunstnerkoloni på Grønnemose Allé 21, der sædvanligvis er delvist lukket land for andre, sådan som de fleste beboelsesområder er. Her bor man, her sover man – og i Atelierhusene arbejder man også hjemme hos sig selv. Eller for nogle skulptørers vedkommende undertiden på den fælles huggeplads, bebyggelsen også rummer.
Her er blandt andet Poul Søndergaards monument for polarforskeren Knud Rasmussen blevet til – for nu at nævne en af atelierhuskunstnernes mest kendte skulpturer til det offentlige rum. Den står i dag ved Kystvejen i nærheden af Klampenborg, og når den i 1963 kunne blive færdig til tiden, skyldes det også, at der var gode kolleger til Poul Søndergaard, der også kunne finde hammeren frem og hjælpe med at hugge i granitten.
Den årlige besøgsdag er en fin tradition, der på sin vis minder om kunstnersammenslutningernes storhedstid eller for den sags skyld kunstmesserne. Åbne døre og tilbagevendende gruppeudstillinger er en mulighed for at følge de kunstnere, man i forvejen kender, og stifte bekendtskab med andre. Det er fortroligt men alligevel uforpligtende.
Atelierhusene, der ligger på Grønnemose Allé i det københavnske nordvestkvarter, er et på samme tid både stilfærdigt og markant byggeri med såvel de fine rytmiske, smukke gule murstensgavle som de påfaldende stejle tagrejsninger med et loftsvindue.
De 21 rækkehuse er opført i årene 1942-43. En række på syv ligger mod Grønnemose Allé på hjørnet til Engblommevej; to andre, parallelle stokke er opført vinkelret på vejen. Set udefra er det mest slående ved den række af Atelierhusene, der vender mod Grønnemose Allé, de nævnte, stejle eternittage med det store ateliervindue, der sikrer et godt lys i lejlighedens værksted.
På sin vis begynder arbejdsområdet allerede uden for huset. Foran hvert hus er en mindre gårdsplads, der giver måske især billedhuggere mulighed for at arbejde udendørs.
Modsat gårdspladsen er lejlighederne udstyret med terrasse og en større altan, der for de mindre huses vedkommende giver en fin udsigt til det fælles, grønne område, der gennem årene er blevet plejet med løs og afslappet hånd, som det hedder blandt nogle af beboerne. Det giver anlægget et naturligt og organisk udseende. Nogle fældede træer får lov til at ligge og fungere som buffet for mange insekter. Insekter trække fugle til, og området har en større variation af arter end mange andre haver i byerne.
Der vokser blandt andet piletræer, birk, ahorn og lind, og der er brombærkrat, frugttræer og en enkelt bistade, der også er med til at holde stedet frodigt. Undertiden er der fisk i søen, men så kommer hejrerne forbi. Livets cyklus kan i det hele taget iagttages som et vanitasbillede i vegetationens rytme mellem spiring, blomstring og befrugtning til undergang, død og forrådnelse. Det er det også muligt at se kampen for overlevelse og forplantningsmuligheder i stridighederne mellem gråænder og de territorialt særdeles bevidste blishøns.
Arkitekten var Viggo Møller-Jensen, der levede fra 1907 til 2003. Viggo Møller-Jensen blev student og læste filosofikum, inden han blev tømrersvend og optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Herfra tog han afgang 1935, blev lærer samme sted seks år senere og var fra 1955 til ’77 professor i bygningskunst. Han etablerer egen tegnestue i 1940, går ti år senere i kompagniskab med Tyge Arnfred, og i 1961 stifter de Fællestegnestuen sammen med Jørn Ole Sørensen.