Nytårsaften 1828 går H.C. Andersen en tur fra sin bopæl i Vingårdstræde til en strand på Amager.
Undervejs passerer han såvel Christiansborg som Christianshavn og møder så vidt forskellige personer som Sankt Peder, Ahasverus og en vandmand – ligesom han rejser i tiden frem til 2129 og ser det fremtidige København. Det er ganske vist.
Hvorfra ved vi det? Det ved vi, fordi han skrev en bog om sin nytårsudflugt med titlen »Fodrejse fra Holmens Kanal til østpynten af Amager i årene 1828 og 1829«.
Meget er forandret, siden H.C. Andersen havde sin magiske nytårsnat, hvor han også lærte at forstå kattens miaven som recitation af et digt. Nok har København ændret udseende. Men man kan stadig følge den rute, H.C. Andersen gik, efter at han var blevet opsøgt på sit lejede værelse af ingen ringere end Satan, der »indblæste mig den syndige tanke at blive forfatter«.
Det er i Vingårdstræde 6, H.C. Andersen bor i det Herrens år 1828. Havde jeg selv boet der, ville jeg nok været gået direkte hen til Fortunstræde, hvor værten i Slotskælderen med det samme, jeg var trådt ind ad døren, ville knappe en iskold Guldtuborg op.
Også til mig.
Men Hans Christian er nok gået ned ad Nikolajgade, for han kommer til Holmens Kirke. Der møder han to kvinder af den slags, man altid er nødt til at vælge mellem her i livet: Der er hende, der vil føre dig til Amager via Knippelsbro, og hende, der foreslår Langebro.
H.C. Andersen lægger vejen gennem Christiansborg. Ikke det slot, vi kender i dag, men forgængeren: C.F. Hansens meget smukkere Christiansborg, der netop var indviet det år, da H.C. Andersen går sin lange aftentur nytårsnat.
Fodrejsen ender på Amager med udsigt til Saltholm, hvor, skriver H.C. Andersen, »aldrig havde jeg følt en mere levende lyst til at rejse«. Forfatteren fortæller ikke så meget om topografien på lige denne strækning. Den har været uden synderlige landmærker, for her har det åbne landskab ligget med græssende køer og ventet på, at maleren Theodor Philipsen et halv århundrede senere skulle komme forbi og portrættere dem. Det kunne se sådan ud:
Sådan er det ikke i dag. På Amager ligger Ørestaden og er måske forstadiet til det nye København, H.C. Andersen får et glimt af, da han undervejs på sin fodrejse pludselig befinder sig i 2129, hvor »næsten alle gaderne er regelmæssige og lige; enhver bygning synes at være et palads«.
Der er med andre ord plads til forbedring, og vi andre må leve med den rationelle spekulationsarkitekturs middelmådighed. Men for H.C.A. er fremtidens København storslået:
»Byen var betydeligt udvidet; Peblingesøen lå inden for volden, omgivet med alleer til promenade. Marmorkirken rejste sig fuldført med sin kobberrøde kuppel i måneskinnet, og på byens store pladser var statuer af konger til hest, men som afstanden ikke tillod mig at kende. Havnen vrimlede med fremmede skibe og lod mig ane Danmarks blomstren. Der var to store teatre, og langs søkysten lå prægtige villaer.«
H.C. Andersen tager så alligevel Langebro, der dengang var i træ, til Amager, passerer det løsslupne Christianshavn og kommer til Amagerport, der var en af København fire indgange, dengang hovedstadens indbyggere endnu levede deres liv bag byens volde.
Heller ikke Amagerport eksisterer længere, men ifølge H.C. Andersen var den den mest poetiske af alle byens porte. H.C.A. kalder den også for livets og dødens port, og den lå lige ved den stadig eksisterende, lave gule portnerbolig med det store røde tegltag, som endnu markerer en slags overgang mellem Amager og Kernechristianshavn.
Da romanen er færdig, opdager H.C. Andersen til sin forfærdelse, at bogen er blevet 13 kapitler lang! Og det går jo virkelig ikke, hvis man er overtroisk.
Så som et moderne stykke konceptkunst (sidste halvdel af 1900-tallet) konstruerer han et kort 14. kapitel blot bestående af tegn som punktummer og kommaer osv.
Det er jo nærmest konceptuelt som i samtidens billedkunst. »Fill out with own imagination« hed det i en opfordring fra den tysk-danske fluxuskunstner Arthur Köpcke, så her er også nogle tegn til fremtidig brug for udflugter til H.C. Andrersens og vores alles København: —!!—,,—?-,,.