For nylig åbnede en ny privat kunsthal – kunsthal n – på Nørrebro i København. Stifterne er Luise Gomard og Sara Lysgaard samt Tania og Thomas Asbæk, der har forvandlet et tidligere toetagers trykkeri til regulære white cube-agtige rum. Første udstiller er den amerikanskfødte billedkunstner, Danielle Mckinney, der portrætterer mennesker i stille og intense, eftertænksomme øjeblikke, hensunkne i egne tanker; gerne med en cigaret. Et stille stykke privat kvalitetstid i selvvalgt afsondring fra verden.
Kunsthallen med den ikke-kommercielle åbningsudstilling er en bedrift i sig selv. Men det er det ledsagende katalog også. Det er på knap 100 sider med gengivelse af, tyder det på, samtlige værker på udstillingen og i et særligt lækkert, sådan Louisiana-overskudsagtigt format og udstyr.
Det er imidlertid indholdet, der især er bemærkelsesværdigt. Det er værd at læse.
Der er forskellige måder at skrive katalogtekster på. Engang var det overvejende lyriske beskrivelser af den pågældende kunstners værker, og mange af de tekster var undertiden også skrevet at digtere eller litterater. Blandt de få, der i dag skriver originale og litterære tekster til kataloger, kan jeg umiddelbart komme i tanke om Peter Laugesen og Christian Vind.
Med tiden vandt en ny tendens frem. Tekster med lange ord. Med fremmedord. Med mange fremmedord. Som om kunstnerne af den grund blev mere interessante. Selv har jeg mest bestræbt mig på at finde frem til et forståeligt sprog, der – det var ambitionen – kunne åbne en kunstners værk for et interesseret publikum. Måske give nogle veje ind i kunstnerens temaer, stemninger, motivkreds og den slags.
Måske deler Thomas Asbæk den ambition? Altså forestillingen om at det er muligt at åbne en kunstners værk for publikum frem for at lukke det inde bag en mur af fremmedord og teoretiske referencer. Thomas Asbæks tekst til kataloget er en samtale med Danielle Mckinney, hvor man i den grad mærker hans egen begejstrede tilstedeværelse, der synes båret af ægte interesse og ikke en forestilling om at dupere nogen.
Thomas Asbæk spørger Danielle Mckinney om noget af det, mange typisk kunstinteresserede gerne vil vide. Hvordan griber kunstnere arbejdet an? Hvad betyder – i Danielle Mckinneys værk – hendes baggrund som uddannet fotograf? Hvordan præger det hendes arbejdsmetode? Hvordan er det med akryl og olie? Hvordan anvender Mckinney de relativt få symboler, hun inddrager, til at understøtte fortællingen i sine billeder? Hvad er hendes syn på køn, race, det at være menneske? Osv.
Thomas Asbæks hovedtekst er suppleret af flere andre, der uddyber nogle facetter af Danielle Mckinneys værk og kunstneren som person. Med udgangspunkt i personlige erindringer og erfaringer fortæller forfatteren Paola Paleari om det at finde hvile (for en stund), som er et tilbagevendende tema i Danielle Mckinneys maleri, og kunstskribenten Shelton Boyd-Griffith skriver – også på en overraskende måde – om musikken og det musikalske i Danielle Mckinneys malerier med en ledsagende spilleliste bestående af numre, kunstneren selv lytter til, og som måske kunne være særligt velegnede, når man træder ind i værket, som forfatteren Amina Elmi gør i katalogets fjerde, litterært spændstige tekst og blandt andet sig selv og de kvinder, der lever i hende og i kunstnerens billeder. Et katalog komponeret af overraskelser med andre ord og en bedre introduktion til en billedkunstner end så mange andre.